<div style="color: #333333;">Narrativ betyder historie eller beskrivelse. Tanken bag narrativ terapi er, at de historier, vi fortæller om os selv og vores liv, er med til at skabe vores selvforståelse og vores identitet. Når vi tænker på eller fortæller om os selv for eksempel fra vores barndom, vil det altid kun være om en del af vores liv. Der vil være mange udeladelser og mange valg af fokus. Sådan må det være, da vores levede liv er alt for komplekst til at kunne rummes i enkelte fortællinger. Når vi fortæller om os selv, kan den røde tråd i historien være, at vi ser os selv i en offerrolle. Gør vi det, vil historien og vores selvopfattelse handle om, at andre styrer vores liv, og vi ikke selv kan tage beslutninger og påvirke vores liv.</div>
<div style="color: #333333;"> </div>
<div style="color: #333333;">Historien vi fortæller om os selv udelader ofte store dele af vores oplevelser. Ofte ændres vores selvforståelse og vores identitet sig, når vi ændrer på historien. Ved gennem narrativ terapi at få øjnene op for nogle af de andre versioner af dit liv, kan du begynde også at fortælle en historie om dig selv i en rolle som overlever eller helt, eller blot som en der kan påvirke eget liv og tage egne beslutninger. Her igennem ændres din selvopfattelse og dit selvværd i en positiv retning. Du begynder at kunne opfatte dig selv om mere handlekraftig og i stand til at kontrollere sit eget liv. I narrativ terapi anvendes flere metoder udover samtalen. Foreksempel anvendes symbolsprog, eventyr, lignelser og eksternalisering. Med det sidste menes, at vi taler om problemet som en ting eller person, der har egne motiver og taktikker, som det bruger til at styre dit liv.</div>