<p>En central tanke i billedterapi er, at ethvert menneske - uanset færdigheder - har evnen til at give tanker og følelser et visuelt udtryk. Billedsproget udtrykker ofte noget andet end ord, og fungerer som et middel til kommunikation, der kan give større indsigt og føre til nødvendige forandringer. Billedterapi omfatter både en forståelse af kreative udtryk og en terapeutisk fremstilling af disse udtryk.</p>
<p>Billedterapi anvendes i dag til behandling af de fleste psykiske lidelser, og der arbejdes fx med børn og unge, demente, narkomaner, fremmedsprog, krigs- og torturofre, og billedterapi bruges i stigende grad som en del af behandlingen af somatiske lidelser. Desuden har billedterapi vist sig at have værdi i behandlingen af sorg og krise og begyndende udbrændthed.</p>
<p>I en billedterapeutisk proces, kan vi finde det ægte udtryk, som vi går og holder tilbage. Og vi kan træde ind i en mere autentisk og synlig verden, hvor vi ved hjælp af billeder kan tage vores rette plads.</p>