Positiv tænkning - hvad er det?
Posted on Aug 02, 2012 by Lars Serena
Positiv kan godt betyde glæde, lykke eller godt humør, som ordet stort set altid udlægges i Danmark, men vi kan alligevel godt se, at vi ikke får et bedre liv ved blot altid at være "lalleglade". Så der må naturligvis ligge andre betydninger i at tænke positivt.
Kigger man i ordbøger, finder man mange forskellige betydninger af ordet positiv, men ingen af dem handler om at være glad. Som eksempel kan man tage en situation, hvor vi er bekymrede for at fejle en eller anden sygdom, og lægen tager en blodprøve. Når prøven kommer tilbage efter screening, kan lægen måske fortælle, at prøven desværre var positiv!Det bliver man nok ikke ligefrem glad over at høre.
Den gængse definition af ordet positiv er "bekræftende" eller andre ord med lignende betyding. Begrebet positiv tænkning er derfor i sin egentlige betydning "bekræftende tænkning", hvilket vil sige, at man tænker bekræftende i forhold til et mål, man ønsker at opnå, eller en situation man ønsker at bringe sig i.
Et sådant mål eller situation kan naturligvis meget gerne være noget, som gør en glad eller lykkelig. Det er fint at arbejde hen imod, og formentlig er det derfor, vi forbinder ordet med noget godt. Men det er også muligt at bekræfte sig selv med då+rlige ting, som for eksempel: "Jeg bliver aldrig til noget". Det væsentlige er derfor, at man er omhyggelig med sin målsætning, så man kan bekræfte sig selv i at arbejde positivt hen imod at nå målet. Med den rette tænkning når man det rigtige mål.
Der er derfor positiv tænkning er et godt "redskab" i psykoterapien, især koblet sammen med kognitiv terapi og transaktionsanalyse. Disse tre teorier bruger jeg til daglig via web-samtaler (skype) eller telefon-konsultationer.
Psykoterapeut Lars Serena
Tilknyttet GoMentor.dk
tlf.: 42750554 kl. 12,00-22,00.
mail: lars.serena@gmail.com
Tags:
Alle mener at vide. hvad det vil sige at tænke positivt, men er det rigtigt forstået, eller ligger der mere i ordet?
Specialities:
Personal Development |
Post comment