Om Michael Marcher
www.gomentor.com/da/michaelmarcher/
Jeg har praksis 2 steder:
1. Overgade 14, 5000 Odense - Fredag
2. Skattergade 34 D, 5700 Svendborg - Mandag-tirsdag-onsdag-torsdag
OVERVEJER I PARTERAPI?
Parterapi kan skabe rammerne for, at I håndterer problemer og konflikter på en konstruktiv og fremadrettet måde.
Og nogle af de temaer, som typisk ligger til grund for ønsket om parterapi, er: kommunikation, utroskab og ”gnisten er væk!”
KOMMUNIKATION
Når jeg spørger, hvilke udfordringer parret oplever i forhold til deres samliv, svarer begge parter ofte: dårlig kommunikation! De er havnet i en dynamik, hvor både små og store uenigheder ender i skænderier.
De fortæller mig, at de ikke føler, at partneren gider lytte og forstå, og at de efterhånden er nået til et punkt, hvor de slet ikke har mod på at tale sammen om noget som helst.
Dette tema kan imago-inspireret parterapi hjælpe med at håndtere, fordi decideret kommunikations-træning er en integreret del af parterapien.
Desuden skaber parterapi naturligvis et hjælpsomt rum til håndtering af de konkrete og konfliktfyldte emner, fordi terapeuten guider parrets samtaler.
UTROSKAB
Når den ene part har været den anden utro, oplever mange par, at der igangsættes nogle meget stærke og svære følelser. Og ord som chok, fortielse, løgn, svigt, vrede, tillid, kontrol og ærlighed dukker op igen og igen i parterapien.
Spørgsmålet ”Hvordan kommer vi videre herfra?” melder sig, og det er et af de vanskelige spørgsmål, som parterapi kan hjælpe parret med at svare på.
”GNISTEN ER VÆK!”
Nogle par oplever, at den oprindelige tiltrækning og kærlighed ikke er tilstede i tilstrækkeligt omfang, og det rejser tit spørgsmålet: “Skal vi fortsætte sammen?”
I forbindelse med dette tema viser det sig for eksempel:
At der er nogle gamle frustrerende oplevelser mellem parterne, som ikke er blevet færdigbearbejdet.
At der er forventninger og ønsker til samlivet (praktiske gøremål i dagligdagen, balancen mellem arbejdsliv og familieliv, børneopdragelse, økonomi, sexliv, ferier, etc…), som ikke bliver håndteret konstruktivt.
At der har udviklet sig en negativ spiral mellem parterne, og derfor er det rigtig svært at få øje på det positive, der rent faktisk er, eller finde lysten til at gøre noget positivt for den anden.
I den situation kan parterapi støtte parret i at få ‘ryddet op’ og i den forbindelse afklare, om de gerne vil fortsætte deres samliv.
Derudover vil parterapi invitere til, at parret kikker fremad og konkretiserer, hvad der skal til, for at begge parters trivsel styrkes.
Jeg har både klinik i Odense og Svendborg
Parterapi kampagne Odense.
Via nedenstående kalender kan du bestille den tid der passer dig, betaling foregår nemt og bekvemt med betalingskort. Betalingen trækkes ikke fra din konto før sessionen er afholdt og du kan ændre eller annullere din booking op til 24 timer før start hvis du skulle blive forhindret.
Du kan ligeledes booke en indledende gratis samtale, hvor får du lejlighed til at høre om, hvilke muligheder et forløb kan give dig. Desuden aftaler vi her nærmere, hvordan forløbet skal være.