elineee siger:
20 jun 2012 | 00:01:18
Hej alle sammen.
Det her er mit første møde med GoMentor, men jeg føler at jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre.
Mine forældre blev skilt i oktober 2008, hvilket gjorde mig enormt ked af det. Jeg var 14 år på det tidspunkt og midt i min teenageperiode, hvilket gjorde mit humør endnu værre. Psykologhjælp var på tale, men der blev aldrig gjort noget, fordi det nok var lettere 'bare at komme videre'. Inden for det næste årstid mistede jeg mine hunde, en af dem på en rigtig grim måde, og jeg følte mig helt alene i verden. Jeg havde det som om at folk selvfølgelig ikke gad bruge tid til en person der var ked af det hele tiden, så jeg fortrængte nok mine følelser og fortsatte med at være den glade og smilende pige som jeg altid havde været. Jeg fik en kæreste ca. et år efter mine forældre var gået fra hinanden, og vi var sammen i godt og vel et halvt år. Jeg husker ikke ret meget fra det forhold, men jeg husker at da han ligesom havde fået mig ovenpå igen, droppede jeg ham. Efterfølgende kom jeg til at skrive med en fyr, og det fortsatte i de næste to år. Selvom jeg aldrig havde mødt ham, eller overhovedet set et billede af ham, følte jeg at han kendte mig bedre end nogen anden, og da det gik op for mig at ham og jeg sandsynligvis aldrig ville komme til at have en fremtid sammen, blev jeg knust, men valgte at kappe kontakten helt. Det er rigtig svært for mig, da han altid havde været der, lige siden jeg slog op med min kæreste, og jeg følte selvfølgelig en vis tryghed i ham den anden. I januar fik jeg et voldsomt angstanfald, og jeg troede at den var gal med mit hjerte, da jeg er opereret for en medfødt hjertefejl. Jeg fik så hos min læge, og på hospitalet, at vide at det højst sandsynligt var stress jeg havde haft en møde med og at jeg skulle slappe HELT af. Jeg valgte ikke at lytte til eksperternes råd, og fortsatte på samme vis som jeg altid havde gjort. Gået i gymnasiet, arbejdet ved siden af. Det har resulteret i flere angstanfald og minimum én gang om dagen er svimmel, føler ubehag eller hjertebanken. I marts måned begyndte en pengesag mellem mine forældre og det blev så grimt at de svinede hinanden til på det groveste overfor mig, og overfor deres fælles venner. De kan hverken snakke sammen, eller tåle at hører om hinanden, hvilket selvfølgelig gør mig endnu mere ked af det, da de altid har været i stand til at snakke sammen, fordi de til fælles havde mig. Jeg har lige siden skilsmissen haft et svært forhold til min far og har tit følt at jeg er blevet erstattet af hans 'nye familie'. Pga. mine forældres sag, kan jeg næsten ikke holde ud at bo hjemme mere, og har endelig fået lejlighed, hvilket jeg er rigtig glad for og føler mig klar til. Jeg skal gøre opmærksom på at jeg gik til en slags coaching i perioden oktober 2011 - april 2012, og lige siden har jeg egentlig følt mig endnu mere forvirret og deprimeret. Jeg er 18 år nu, og det jeg har været igennem har lært mig at fortrænge mine følelser og komme videre hurtigst muligt. Jeg har ikke haft tid til at bearbejde noget som helst, og jeg har aldrig været 100% åben overfor nogen, og jeg har ingen idé om hvordan man gør. Jeg har sikkert ikke engang været åben overfor mig selv og skubbet hverdagslivet itl side, og givet mig selv tid til mig selv.
Jeg ved ikke hvor meget du/i har fået ud af det her, men jeg føler mig ikke at jeg kommer videre følelsesmæssigt. Skal jeg søge professionel hjælp? Hvordan kan jeg selv gøre noget? Jeg er villig til at tage det alvorligt, for jeg ved ikke hvor meget længere jeg kan klare at have det sådan her.
Tak på forhånd.
Hilsen Eline
