Anne Lis - Mentaline siger:
12 dec 2011 | 13:53:22
I Danmark er der ingen regler for, hvem der må udbyde psykoterapi og der findes mange faggruppe, som anvender psykologiske arbejdsmetoder. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i, hvilken baggrund din psykolog, psykoterapeut og psykiater har, sådan at du ikke ender med at lægge dine problemer og sorger i hænderne på en person der ikke er kompetent til netop din udfordring.
At være psykolog er en beskyttet titel i Danmark på niveau med at være læge. Den må kun bruges af folk, som er kandidater eller magistre i psykologi fra et universitet, enten i Danmark eller i udlandet (Cand. Psych.) eller
Danmarks Pædagogiske Universitet (Cand. Pæd. Psych.) Når en person har et kandidat eller magister bevis på sin uddannelse, har personen ret til at kalde sig
"psykolog" og ret og evner til at sælge og give psykolog timer.
En psykolog kan autoriseres af Psykolognævnet, men det er ikke en nødvendighed for at personen kan arbejde som psykolog. Det svarer til at en elektriker, en vvs-mand og en revisor kan skrive på sit visitkort at de er
"Autoriseret Elektriker - Autoriseret Vvs'er - Statsautoriseret Revisor."En autorisation fra Psykolognævnet kræver, udover ovenstående universitets uddannelse at psykologen har gennemført en toårig praktisk uddannelse, hvis indhold bestemmes af
Psykolognævnet. En psykiater er også en beskyttet titel i Danmark. For at blive psykiater skal du først være uddannet læge, det tager ca. 5-6 år, herefter tager lægen en specialuddannelse i psykiatri, dette gør at psykiateren - i modsætning til en psykolog må ordinere medicin til klienterne. Mange uddanned psykiatere tager endnu en efteruddannelse i psykoterapi og kan derefter give både samtaler og medicin.
At være psykoterapeut er en ubeskyttet titel, hvilket giver alle ret til at kalde sig psykoterapeut, uden at det siger noget om personens uddannelsesmæssige eller erfaringsmæssige baggrund. Hvis en psykoterapeut derimod er medlem af
Dansk Psykoterapeutisk Forening, også kendt som
Psykoterapeut MPF, har psykoterapeuten opfyldt
de strenge krav der stilles af Psykoterapeut Foreningen til deres medlemmer.
Blandt andet skal en psykoterapeut, der er medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening have en sundhedsfagligerhvervsuddannelse og minimum 3 års erhvervserfaring inden for faget samt minimum 700 timers egenterapi, teori og supervision. Det vil sige at en psykoterapeut, udover den sundhedsfaglige erhvervsuddannelse med efterfølgende 3 års erhvervserfaring også skal tage en fireårig uddannelse og 700 timers terapi gennem Dansk Psykoterapeut Foreningen.
En psykoterapeut kan også være medlem af
Praktiserende Psykoterapeuter i Danmark, hvilket er en anden forening for psykoterapeuter i Danmark. Ligesom Dansk Psykoterapeut Foreningen kræver praktiserende psykoterapeuter i Danmark også at deres medlemmer opfylder
en række strenge krav før de må bruge titlen
Praktiserende Psykoterapeuter PpD. Blandt andet skal en psykoterapeut fra PdD gennemgå en fireårig uddannelse og minimum 800 timers egenterapi, teori og supervision - ligesom de skal have en relevant erhvervsmæssiguddannelse inden optagelsen.
GoMentor.dk tjekker alle vores psykoterapeuter, psykologer og psykiatere inden optagelsen på GoMentor.dk, for at se om de oplysninger vi modtagere er korrekte. Herefter tjekker vi løbende, om vores medlemmer stadig er berettiget til at være medlem af de forskellige foreninger de skriver de er medlem af.
Når oplysningerne omkring vores medlemmer er tjekket og godkendt af GoMentor, vises dette logo

på profilen i øverste højre hjørne.