Min datter stjæler

28 sep 2011 | 14:24:52 Jeg er netop blevet ringet op af en kioskejer, der lige havde taget min datter i at stjæle en pakke tyggegummi. Det var mindst tredje gang, sagde kioskejeren, der tidligere havde set min datter på overvågningskameraet, men ikke nået at fange hende.
Min datter er 11 år, og en begavet, kreativ, præpubertær og som regel velfungerende pige. Hun skiftede skole sidste år, fordi hun følte sig udenfor i sin gamle klasse. Det har været rigtig godt for hende, og hun trives meget bedre nu.
Hun er en meget sensitiv pige, der let tager ting personligt. Og hun har en tendens til, at føle at verden er imod hende. Men alt det er generelt blevet meget bedre, siden hun skiftede skole, og hun har de sidste måneder været gladere og mere "hjemme i sig selv" end længe.
Dog har vi flere gange taget hende i at lyve. Om fuldstændig fjollede småting som om hvorvidt hun har spist eller børstet tænder. Og vi har talt meget med hende om tillid og troværdighed.
Men det her kom helt bag på mig. Jeg er chokeret, vred og mest af alt bare SÅ ked af det. Hun er i skole nu, og det er nok meget godt, at der går nogle timer, før vi ses. For jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal reagere. Min mand (som er hendes far) er ude at rejse, så det bliver mig, der tager den i første omgang.
Jeg er sikker på, at hun har det frygteligt lige nu. Er flov, bange og ulykkelig. Så hun vil helt sikkert græde og søge både trøst og tilgivelse, når hun kommer hjem. Tilgivelse får hun selvfølgelig. Samtidig med, at vi skal have en meget lang og alvorlig snak om, hvad det vil sige at stjæle - og hvad konsekvenserne kan være på langt sigt - sådan rent juridisk.
Men hvor meget skal jeg trøste hende? Og hvilke konsekvenser skal det have fra vores side?
Stuearrest er næppe det, der får hende til aldrig at gøre det igen. Men hvad gør vi så - altså ud over at tale med hende og prøve at finde ud af, hvad det handler om?
Jeg tog i øvrigt straks ned i kiosken, undskyldte overfor ejeren og gav hende 100 kr som kompensation for det stjålne. Hun vil ikke melde det til politiet, men jeg ved ikke, om det måske ville være bedre?
Set i bakspejlet skulle jeg selvfølgelig ikke have givet kioskejeren de penge, men fået min datter til at gøre det selv - sammen med en undskyldning. Men ville det være en idé at sende hende derind med blomster og undskyldning.
Hvad gør en klog mor?

14 okt 2011 | 15:25:06 Får hun lommepenge? jeg har selv en nu 13 årig, som så vidt jeg ved ikke har taget noget som ikke tilhørte hende. Det kan jo ske, og kan ske for de fleste. En del af hendes klassekammerater har ofte penge, det har hun af gode grunde ikke, og det er jo netop der hvor det kan blive fristende. Jeg mener at vi har et rigtigt godt og ærligt forhold til hinanden, men samtidig oplever jeg også at der er en tid hvor jeg ikke skal vide alt, selvfølgelig ikke. Her kan jeg jo så kun håbe på at hun er fornuftig i de fleste tilfælde, det må tiden vise.

Omvendt ved jeg at en klassekammerat er blevet beskyldt for at lyve, af læreren som via en anden elev påstår dette. Det har så gjort at klassekammeratens far ikke tror på sin datter, det er for mig ret uheldigt, idet den gensidige tillid skal bevares, barn og voksen imellem. Barnet har forsikret om at hun ikke har løjet, at hun ikke har taget noget som ikke var hendes, og situationen var helt anderledes, hvilket jeg rent faktisk tror på. Det jeg mener her, er at det er højest ubehageligt at blive beskyldt for noget man ikke har gjort, måske kan det ligefrem ende med at man så begynder at lyve... hvem ved, årsagerne kan være så mange.. Men den tid du går ind i nu, hvis ikke du har prøvet det før, kan blive hård og svær.. vi har også fået foretaget et skoleskift, vi har haft en rigtig hård periode... det går super nu... veninderne er der nu endeligt, min datter kom et år senere i skole end resten af klassen, fordi hun var genert. Hendes intelligens er på højde med højere niveau rent fagligt, men hun har også haft det rigtig svært ved at finde ligeværdige.... det har været hendes største problem og største sorg... de bedste hilsner.. Jette