"Hvis" er det sørgeligste ord
Skrevet d. feb 09, 2012 af Diana Lindegaard
"Hvis" er det sørgeligste ord?
"Hvis" er et af de mest sørgelige ord, jeg kender.
For tænk engang,
- hvis jeg havde et mere meningsfuldt job
- hvis jeg boede et bedre sted,
- hvis jeg havde en anden partner,
- hvis jeg ikke arbejdede så meget,
- hvis jeg havde mere tid til familien,
- hvis jeg var et gladere menneske,
- hvis jeg levede mere sundt,
- hvis jeg kunne tabe 10 kg eller mere,
- eller hvad nu, hvis jeg havde et havde et helt andet liv?
"Hvis" kan betyde mindst to triste scenarier:
- Du fortryder: Hvis du nu bare havde gjort dit eller dat i din fortid. Ikke særligt konstruktivt. For du gjorde det jo ikke, vel? Eneste formål med at sige den slags er at slå dig selv oveni hovedet. Gøre dig selv i dårligt humør. Se fremad i stedet, du har gjort en erfaring, der er guld værd. Men du kan ikke ændre det, der er fortid.
- Du håber: Hvis jeg spiser flere grønsager, hvis jeg gør dit eller dat - så......Det er ikke alene et udtryk for et ønske, du har, men også en beslutning, du ikke har taget - hvorfor ikke?
Hvad er årsagen til, at du parkerer dine ønsker som håb i stedet for at handle? Håb skaber ikke forandring, handling gør.
Prøv at lægge mærke til, hvad der sker hvis du - bare én dag - handler på bare én ting, som du sætter ind i en hvis sætning.
God fornøjelse.
Send kommentar